Hovedbygningen – en del af Semaiskolen

Semaiskolen er et fondsdrevet socialpædagogisk opholdssted, som modtager unge i alderen 8-18 år som har udfordringer omkring socialt samspil, adfærd og indlæringsvanskeligheder. Der modtages også unge der har udviklings- og / eller opmærksomhedsforstyrrelser og som er i risikogruppen i forhold til kriminalitet og / eller misbrug.

Semaiskolen er et udviklingsorienteret, aktivt og dynamisk opholdssted med fokus på det enkelte barns  udvikling og trivsel

Semaiskolens tre afdelinger er specialiseret i at arbejde med forskellige problemtyngder, og dermed varetage forskellige dele af målgruppen. Hovedbygningen rummer de unge der har middel risiko for at havne i kriminalitet, misbrug mv.

Hovedbygningen er beliggende på Kalumvej 58, i Serritslev, 8 km nord for Brønderslev. På samme matrikel ligger Stuehuset, Administrationen og StudieNord, vores skole-og STU tilbud til vores unge.

Hovedbygningen er indrettet i en af fire længer på gården. Hovedbygningen rummer 6 værelser, et personale kontor, et personalesoverum, tre badeværelser, vaskefaciliteter, to stuer og et stort fælles køkken der også bruges af skolen til frokost. Psykologen har kontor i Hovedbygningen som deler indgangsparti med Administrationen.

Sammen med Stuehuset rådes der over:

  • et stort udendørs areal med: trampolin, klatrevæg, skaterrampe, multibane og fodboldbane. I bunden af Stuehuset have er der opført en shelterplads med tre hytter, vildmarksbad og bålplads
  • en aktivitetshal med mulighed for at spille tennis, basket og badminton og et kreativt værksted med mulighed for arbejde i keramik og glas
  • et musikværksted med div. instrumenter.

Du kan læse mere på vores blog her.